Forside

Produkter

Service

Vi er E-mærket

Kundeservice

Tlf. 98 28 18 11

info@hjallerup-taeppemarked.dk

Åbningstider

Man-fredag 9.30-17.30

Lørdag 9.30-12.00

Du er meget velkommen til at kontakte os.

Portræt af Ole StokholmOle Stokholm, Indehaver

Tips og Tricks

 

 

Viden om væg til væg tæpper

 

Læs her om

 

- at vælge det bedste tæppe

- tæppegaranti

- miljøtestede tæpper

- at give tæppet en sund start

- indeklima og tæpper

- allergi og hustøvmider

- støvsugning

- pletfjerning

 

Hvordan vælger man det bedste væg til væg tæppe?

 

 

Når man ser på væg til væg tæpper er det let at finde et man synes er det flottest, men når det gælder sundhed og trivsel, er det også vigtigt at se på tæppets egenskaber. Der er især tre ting som er vigtige her, - nemlig: Luven, materialerne og bagsiden.

Luven er det garn, der er på tæppets overflade. Den kan være opskåret eller uopskåret, lang eller kort. Mange tæpper er tuftet, dvs. syet ned i et bærelag med en slags symaskine. Luven danner på den måde garnløkker, der er bukket sammen, så man får en slidstærk og smudsafvisende overflade. Eksempler herpå er boucle og berber, som har henholdsvis korte og lange løkker. Hvis garnløkkerne skæres over, får man rya eller velour, der er bløde at gå på, men lidt mindre slidstærke. Luvens tæthed er også vigtig. Jo tættere luv, jo mere slidstærkt og rengøringsvenligt er væg til væg tæppet.

 

Tæppets luv kan være af uld, kokos, sisal eller kunstfibre.

 

Uld er et dejligt isolerende naturmateriale og er særdeles velegnet - også til væg til væg tæpper. Ulden er slidstærk og har pga. af lanolin-indholdet gode smudsafvisende egenskaber. Et heluldent gulvtæppe er elastisk, blødt og behageligt at gå på, og har derfor god genrejsningsevne. Uldtæpper bevarer deres oprindelige struktur og flotte udseende i mange år, blot man støvsuger regelmæssigt og omgående fjerner evt. pletter.

 

Sisal og kokos fibre er meget slidstærke og modstandsdygtige overfor tørt snavs, mens våde pletter nemt giver skjolder. Tæpperne er ru og ka være hårde at gå på .

 

Kunstfibre i tæpper er typisk polyamid(nylon) eller polypropylene.

 

Polyamid er meget velegnet til gulvtæpper, da det har en suveræn slidstyrke. Fibrene er spændstige og har god genrejsningsevne. Materialet er lidt hårdere at gå på end uld.

Polypropylene har god slidstyrke, men genrejsningsevnen er mere begrænset.

 

Kunstfibrene er slidstærke, og tager nemmere imod tørt snavs end uld, mens de tåler vådt snavs bedre.

  

Hvad man vælger afhænger typisk af, hvor tæppet skal bruges.

 

Bagsiden af et væg til væg tæppe er lige så vigtig for komfort og slidstyrke som overfladen. Hvis skumbagsiden er tyk og blød, giver det stor gangkomfort. Bagsidens materiale, tykkelse og fasthed har også betydning for tæppets slidstyrke.

 

Stuetæppet - her gælder det om at vurdere sit faktiske behov. Hvormeget bruges stuen? Er det til leg og aktivitet, eller er der kun lidt aktivitet der?

Værelser - også har gælder det om at blive bevidst om rummenes anvendelse. I soveværelse kan man f.eks. bruge et langluvet tæppe, og i børneværelset hvor der er meget aktivitet, er det godt med et blødt og robust tæppe.

Entre og gangarealer -  her hvor mange mennesker færdes, skal tæppet være robust og rengøringsvenligt. Her er uopskårne, kortluvede tæpper en god ide.

Når man vælger et væg til væg tæppe får man også glæde af tæppets isolerende og varmebesparende virkning og får dertil også forbedret akustik og støjdæmpning i hjemmet.

 

Tæppegaranti

 

Danske væg til væg tæpper er testede og forsynet med en deklaration om brugsegenskaberne.

Her fortælles om slidstyrke, udseende over tid, nedtrædning, mærker efter stoleben, farveægthed, fugtbestandighed, statisk elektricitet, antændelighed, stabilitet overfor fugt og varme, evne til at holde fast på luven.

De fleste væg til væg tæpper idag er "permanent antistatiske", dvs. at statisk elektricitet ikke vil opstå i tæppets levetid. Tæppet kan også være "antistatisk behandlet", og så kan virkningen mindskes efterhånden. Behandlingen kan dog fornyes.

 

Miljøtestede tæpper

 

 

Leverandører til danske tæppefabrikker og fabrikkerne selv er med i miljøsamarbejdet, der har fået navnet GuT. Det er en fælles europæisk ordning, og bogstaverne GuT står for en tysk oversættelse af "foreningen for miljøvenlige tæpper". Med det grønne GuT-mærke garanteres at tæppet er fremstillet under størst mulig hensyntagen til miljøet. Det medfører samtidigt, at tæppet ikke afgiver skadelige stoffer til omgivelserne. GuT mærkede tæpper er testede af uafhængige teknologiske institutter - bl.a. Dansk Teknologisk Institut.

 

Giv tæppet en sund start - rengøring før tæppet lægges på, er afgørende for indeklimaet senere!

 

Hvis det drejer sig om et nybygget hus eller ombygning, er det en god ide at rengøre løbende mens byggeriet står på. Og det er godt at vente nogle dage mellem maling af vægge/lofter og pålægning af tæpper . Derved sørger man for, at de stoffer , der afgives fra de nymalede flader, er forsvundet inden tæppet lægges på. Ligger tæppet på, mens man for eksempel maler, bør det og andre tekstiler tildækkes, så stofferne fra malingen ikker hænger i tæppet eller møblerne. Og vigtigst af alt: Støvsug væg til væg tæppet grundigt, så snart det er lagt på. 

 

Om Indeklima og tæpper

 

Er tæpper gode for indeklimaet? Ja, - tæpper virker positivt på indeklimaet, blot man sørger for korrekt rengøring og vedligeholdelse.

Væg til væg tæpper og løse tæpper er alle med til at gøre hjemmet behagelig og komfortabelt at opholde sig i. Tæpper luner og skaber stilfulde rammer, der er rare og bekvemme.  Så alt i alt har gulvtæpper som ingen anden gulvbelægning en stor indbygget komfort.

Lyden bliver oftest bedre i rum tæpper. I mange boliger kan støj og dårlig akustik være et problem. Her er væg til væg tæppet en sikker hjælp til at dæmpe støjen og forbedre lydforholdene.

Sikkerhed - De fleste ulykker sker i hjemmet. Også faldulykker! Tæpper er med til at dæmpe et eventuelt fald, og man falder ikke så let på tæpper, som på gulve med en hård og glat overflade.

Varme og isolering. Med et væg til væg tæppe på gulvet kan man sænke temperaturen to grader, uden at det føles koldere. Det er godt for økonomien, - og især godt for indeklimaet, idet høj temperatur kan være årsag til indeklima-gener. Og så er det bedre og skønnere for små børn at lege på et lunt tæppe end på et køligt og hårdt gulv.

Støv - på hårde gulve hvirvles støvet op, og det kan indåndes og derved genere luftvejene. Tæpper holder på støvet, der så kan fjernes med regelmæssig støvsugning.

Så tæpper er med til at skabe sunde boliger, der er rare at opholde sig i!

 

 

 

Om tæpper - allergi og husstøvmider

 

Nogle få procent af befolkningen er allergiske overfor husstøvmider, og det stiller store krav til indretning og rengøring af boligen.

Mange tror, at husstøvmide-allergikere ikke kan trives med tæpper.

Et væg til væg tæppe i stuen påvirker normalt ikke disse allergikere, fordi husstøvmider ikke kan leve ved de temperaturer og den luftfugtighed, der normalt er i en stue.

Husstøvmider har levet sammen med mennesker i århundreder, - og problemet med miderne udspringer fra sengemiljøet. Husstøvmiderne lever i sengetøj og dyner, hvor der er mørkt, varmt og fugtigt. De lever bla. af de skæl, der drysser fra mennesker og husdyr. Grundig støvsugning og udluftning i soveværelset er derfor ekstra vigtigt for husstøvmide-allergikeren. Støvsugningen fjerner de mider, der falder fra sengen ned på gulvet, og udluftningen skaber en mere tør luft, så miderne ikke kan leve.

 

Når der skal vælges væg til væg tæppe til et rum, hvor der stilles særlige krav til let og effektiv rengøring, er en god tommelfingerregel, - at vælge et dansk miljømærket kvalitetstæppe, der er lavt og tæt konstrueret med små, tætte løkker. Et sådant væg til væg tæppe er ekstra let at støvsuge og renholde.

Som allergiker er det ligeledes vigtigt at bruge en støvsuger med stærk sugeevne og mikrofilter.

 

Om støvsugning

 

Gulvtæpper hindrer - i modsætning til andre typer gulve - at støv og snavs hvirvles op og forurener den luft, vi indånder.

Men støvet skal naturligvis fjernes igen, og det skal ske, inden det bliver trådt ned i tæppet..

Man skal støvsuge et væg til væg tæppe grundigt, så snart det er lagt på. Derved fjernes overskydende fibre samt støv og snavs fra pålægningen.

Hvor tit man ellers skal støvsuge, afhænger blandt andet af, hvor meget rummet bruges. Men man kan ikke støvsuge for ofte.

Støvsugning kan nemlig ikke ødelægge eller slide på væg til væg tæppet, hvis det bliver gjort på den rigtige måde. Ved støvsugningen fjernes snavs let - bl.a. fordi tæppefibrene oftest er overfladebehandlede, så snavset ikke hænger fast.

Hvis snavs får lov til at ligge for længe, vil det falde ned på bunden af væg til væg tæppet og skabe unødvendigt slid.

I forbindelse med den daglige rengøring kan man bruge nogle få minutter på at støvsuge væg til væg tæppet de steder, hvor mange mennesker færdes - f.eks. i gangen og hvor der er frie gulvarealer. Den mere grundige støvsugning, hvor man sørger for at komme rundt i hjørnerne og under møblerne behøver ikke foretages så ofte.

Så støvsugeren er ganske enkelt tæppets bedst ven! Og en ganske almindelig støvsuger med hårdt mundstykke, god sugeevne og evt. mikrofilter vil være tilstrækkelig til en effektiv rengøring.

 

 

 

En plet på tæppet? - Hvis der kommer en plet på tæppet, er det vigtigt at gå i gang med pletbehandling hurtigst muligt.

 

Fjern snavset

Ved friske pletter fjernes først løse rester, og spildt væske opsuges med en tør klud eller køkkenrulle uden farve. Gnid ikke, men dup pletten væk.

Indtørrede pletter behandles med en børste og støvsuger.

 

Opløs med lunkent vand

Dup forsigtigt området med en våd klud, og opsug derefter så meget af væden som muligt ved at duppe med en tør klud.

Drys derefter kartoffelmel på og lad det tørrre i et døgn, inden det støvsuges op.

 

Tæpperensemiddel

Hvis vand ikke er nok til at opløse pletten, må man gå videre med et universal tæpperensemiddel eller tæppeshampoo. Det er vigtigt at følge producentens anvisninger nøje.

For at pletten ikke skal spredes eller blive presset dybere ned i tæppet, skal shampoo og skum fjernes igen ved dupning.

 

Pletfjerningsmiddel

Hvis ingen af disse tre trin af pletfjerning virker, kræves behandling med specialmidler.

Hos tæppeforhandleren fås en folder "Førstehjælp til tæpper, hvis uheldet er ude." Heri er en plet-fjerningsnøgle, der beskriver hvilke midler, der egner sig til de forskellige typer pletter.

Her skal brugsanvisninger følges nøje. Hvis der er rande efter behandlingen, er tæppet generelt snavset og trænger til en rensning.

Hvis pletten dukker op igen, er der enten rester af shampoo eller af pletten tilbage. Så må området behandles igen, som tidligere beskrevet.

 

-OG så er der jo også kartoffelmelmetoden! Især god til pletfjerning af drikkevarer som kaffe, sodavand, cacao m.m.

1. Dup omgående den spildte væske op med en fugtig klud.

2. Drys et lag kartoffelmel over pletten og gnid det ned i tæppet.

3. Dæk pletten med et tykt lag kartoffelmel.

4. Lad kartoffelmelet tørre helt. Fjern det derefter med støvsuger.

5. Stedet hvor pletten har været, gnides let med et fugtig klud.

Så skulle pletten gerne være væk!

 

 

 

 

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Vi forhandler

danfloor, ege, forbo, hetco, interface, ruckstuhl, tarkett, vorwerk, wicanders

Produktinfo

Vi fører kvalitets varer fra alle de ledende leverandører.

Læs mere om slidstyrke, produktion, miljø, historie og baggrund fra de enkelte producenter.